Zoneterapi ved Elin Engel
Velkommen til min klinik Den Sunde Krop. Her tilbyder jeg zoneterapi, muskulær zoneterapi og TKM-massage.
Den Sunde Krop har eksisteret siden 2009. Mit behandlerrum er indrettet til formålet, så du trygt og i ro og mag kan læne dig tilbage og lade mig tage over. Jeg værner om diskretion, så her kan du tale uden, at andre kan høre dig.
Og så gør jeg rigtig meget ud af, at det er rart og hyggeligt at besøge mig. Jeg giver mig god tid til at snakke, lytte og få lokaliseret dit problem hver gang, du kommer i klinikken. Det giver mig den bedste mulighed for at tilbyde dig den helt rigtige behandling og faglighed.
Mine behandlinger foregår altid i tæt samarbejde med klienterne. Jeg bruger god tid på at lytte til dig og sætte mig ind i, hvem netop du er. På den måde får jeg skabt den tillid og tryghed, der er så vigtig for at opnå den rette effekt af behandlingerne.
Jeg er medlem af Danske Terapeuter (tidl. kaldet Forenede Danske Zoneterapeuter (FDZ)).
Jeg er uddannet muskulær zoneterapeut fra en af landets bedste skoler, Dit Alternativ i Odense, tilbage i 2012.
I 2018 blev jeg færdig med en toårig uddannelse som TKM Massør også fra Dit Alternativ i Odense. Massagen bygger på Traditionel Kinesisk Medicin – heraf TKM – og fokuserer på det hele menneske og ubalancer. Massagen er bl. a tryk på akupressurpunkter samt blid massage.
Ud over almindelig zoneterapi er den muskulære zoneterapi et uvurderligt redskab til behandling af diverse problemstillinger indenfor muskler og led.
Jeg har specialiseret mig i behandling af baby og børn. Som mor til 4 har jeg selv været udfordret på diverse sygdomsproblematikker hos de små.
*Elin er registreret alternativ behandler, hvilket betyder, at du kan få tilskud til din behandling hos Den Sunde Krop fra Sygesikring Danmark og din sundhedsforsikring.